Horoskop af astrolog Adrian Duncan
  • Lær dig selv bedre at kende

  • Lær nyt om din fremtid

  • Lær mere om dine forhold

  • Lad dit horoskop guide dig

Velkommen til Horoskoper.net ved astrolog Adrian Duncan

Du kender mig måske fra tv-programmet Den 6. sans eller det kan være, du har læst eller hørt om en af mine bøger “Det astrologiske urværk” eller US-udgivelsen “Astrology: Transformation & Empowerment”. I 7 år har jeg været formand for astrologiforeningen Ekliptika og leder af AstrologSkolen, og min altoverskyggende mission er at levere kvalitets astrologi på alle niveauer til så mange mennesker verden over som muligt. Derfor har jeg valgt at være med på Horoskoper.net, hvor vi nu og i fremtiden vil formidle en masse spændende tiltag for alle der elsker astrologi.

Horoskop, Astrologi & Stjernetegn online - Horoskoper.net

På Horoskoper.net tilbyder vi dig en bred vifte af viden om horoskoper, astrologi og stjernetegn.

Hos os finder du et bredt udsnit af de mest populære typer horoskoper; herunder daglige, ugentlige, månedlige og årshoroskoper. Desuden kan du her på Horoskoper.net til enhver tid kunne få udarbejdet dit personlige horoskop, et parhoroskop og meget mere. Udover horoskoperne finder du her på Horoskoper.net Danmarks største samling af dybdegående artikler og generel viden om mulighederne astrologi, stjernetegn og horoskoper.

 

Horoskoper, astrologi og livet – hvordan hænger det sammen?

Først lidt generelt om astrologi, som du efterfølgende kan læse mere om i vores astrologi-sektion.

Astrologi betyder direkte oversat ”Stjerne-tale”; med andre ord viden om stjernerne. Astrologiens historie går tusinder af år tilbage, og den blev i tidligere tider anset som en videnskab. I vore tider er astrologien ikke anerkendt som en videnskab, men bliver anset som en del af den ”alternative verden”.

Astrologi er et meget bredt fagområde, og den kan bruges til mange ting på mange måder. Den mest udbredte brug af astrologien er de tolv stjernetegn. Opdelingen af hele verdens befolkning i 12 profiler eller typer kan det synes generel, men alligevel kan vi faktisk sige en hel masse om en person, bare ud fra stjernetegnet. Og til tider kan det være ret så rammende endda.

I astrologien er der udviklet teknikker til at lave forudsigelser for hvert af de 12 stjernetegn.

 

Det personlige horoskop

I tidligere tider var astrologien meget skæbnebetonet, hvor der blev forudsagt liv og død for konger og nationer. I dag bruges astrologien som oftest på en langt mere personlig og psykologisk måde. Mange mennesker opsøger astrologer for at forstå sig selv bedre, og øge deres egen bevidsthed om de valg og muligheder livet kaster af sig.

Hvis man kender dato, tidspunkt og sted for sin fødsel, er det muligt at få lavet et personligt horoskop. Det personlige horoskop rummer langt, langt flere oplysninger end den viden man får ud fra stjernetegnet alene. I horoskopet kan astrologen tegne en psykologisk profil, fortælle hvilke ressourcer du har til din rådighed og hvad det er for problemstillinger du støder på igennem livet. Horoskoper viser hvordan de forskellige områder af livet spiller sig ud for dig, så som partnerskab, kærlighed, karriere, kommunikation, venskaber, kreativitet, økonomi, bolig m.m.

Med det personlige horoskop, kan astrologen også give en prognose, eller med andre ord en forudsigelse, for hvad du har i udsigt i de kommende år. Det er en form for personlig vejrudsigt om hvad vej vinden blæser inden for de forskellige livsområder. Denne viden kan være rigtig nyttig for folk der ønsker selv at tage styring. For med denne viden får man en bedre forståelse for hvad det er der sker, og hvornår det sker. Ud fra forudsigelsen kan man så bedre planlægge hvornår f.eks. man vil søge et nyt job, eller se sig om efter en anden bolig, eller hvornår man bare må acceptere at der ikke sker noget særligt og at alle tiltag må komme fra en selv.

Astrologien er kompleks, og en af de mange smukke faktorer ved den er, at vi igennem det personlige horoskop, stort set alle sammen er individer. De eneste man deler sit horoskop med er personer der er født nøjagtigt samme tid og sted som en selv. Og når de andre faktorer, skrevet om ovenfor, også tages med i betragtning, så er vi alle sammen unikke og har vores helt egen livshistorie. Du kan bestille dit eget personlige horoskop gennem vores shop her

 

Horoskopernes forudsigelser – skæbne eller fri vilje?

Om livet er skæbnebestemt fra en større magt, eller om vi som individer har vores eget frie valg er en diskussion der jævnligt pågår i den astrologiske verden. I disse tider er der efterhånden mange astrologer der ikke anser astrologien som værende en magt der ligefrem bestemmer vores skæbne, men som i høj grad påvirker den – dette gennem vores stjernetegn, og de forudsigelser vi kan aflæse ud fra horoskoperne. .

Samtidig er det også klart at der er stor forskel på i hvilken grad folk tager ejerskab på deres eget liv. Nogle mennesker er gode til at styre og træffe deres valg selv, mens andre i langt højere grad lader sig påvirke af omstændighederne og dermed i højere grad føler sig styret udefra. Der synes ikke at være et enten/eller svar på dette spørgsmål om skæbne kontra fri vilje. For mange mennesker er der et individuelt svar på spørgsmålet ”Hvad styrer dit liv? ” Og netop dette spørgsmål synes at være et omdrejningspunkt i mange astrologiske konsultationer.

 

Horoskoper og astrologiens indflydelse

Når man bruger astrologien, så er det vigtigt at forstå, at den ligesom andre ting her i livet er en indflydelse der påvirker os. Hvordan det præcis kan lade sig gøre, at planeter der er så langt væk influerer os i den grad de gør, kan være svært at forklare og forstå. Men faktum er at mange mennesker der konsulterer astrologer eller selv studerer astrologien oplever, at den er meget meningsfuld og kan give ret så præcise beskrivelser. Med andre ord så virker astrologien. Men, astrologien er ikke noget orakel og alt i livet er ikke forudbestemt ned til mindste detalje i horoskopet. Påvirkninger fra den kultur vi vokser op i, vores genetiske arv og f.eks. noget så centralt som vores køn spiller også en rolle i, hvordan vi lever vores liv. Det kan ikke ses umiddelbart i et horoskop om der er tale om en mand eller en kvinde, om personen er født i Jordan eller London eller om det overhoveden er en persons fødsel der er tale om. Det kan jo også være et horoskop for en begivenhed eller en hund for den sags skyld.

Så det er altid vigtigt at se astrologien som en brik i et større puslespil og se livet i sin helhed. For der er en verden til forskel i at være født ind i en fattig familie i Mexico eller som rigmandssøn eller -datter i Kina eller igen som middelklasse i Danmark. Dermed er der også stor forskel på hvordan de muligheder og udfordringer der ses i horoskopet skal tolkes og oversættes.

 

Hvilke typer horoskoper kan du finde på Horoskoper.net?

Horoskoper bruges af alle forskellige typer mennesker, fra alle kulturer og samfundslag. Der er ikke alene mange forskellige mennesker, der dykker ned i astrologien for at udforske en mystisk verden, men der er mange forskellige måder, at bruge stjernetegn og horoskoperne på. Viden om stjernetegn kan bruges til at lære dig selv bedre at kende. På samme måde kan du kigge på din families og venners personlighed og måske lære at forstå, hvorfor de har særlige reaktionsmønstre. Horoskoperne kan supplere din viden om stjernetegn.

Dagshoroskoper. ugehoroskoper, månedshoroskoper og årshoroskoper kan du finde her på siderne. De er gratis og kan give dig nogle peg om hvilken retning vinden blæsen for de enkelte stjernetegn. Horoskoperne er også underholdende og du kan lade dig inspirere af dem. Meld dig til øverst på siden, så du kan få dagens horoskop leveret til din ind-bakke helt automatisk, hver eneste dag. 

Horoskoper.net sørger for, du er dækket inden for alle områder af horoskoper. Du kan besøge vores shop og se de dybdegående tekster, som laves helt personligt til dig eller dine kære. Udover at være en stor øjenåbner for de fleste, så er de også den perfekt gaveidé.

  • Få lagt et Årshoroskop, der gælder fra din fødselsdag og frem til den næste. Horoskopet er hele 20-40 sider langt med indgående information om alle de ting du kan komme til at opleve inden for det kommende år. 
  • Vælger du et Fødselshoroskop, så får du dit helt eget personlige horoskop, der er baseret på din fødsel og hvordan din udvikling som menneske har bragt dig til i dag. Horoskopet giver også rådgvining og vejledning om fremtiden. Det omfattende horoskop kan være imellem 20 og 40 sider langt.
  • Med Parhoroskopet kan du og din partner få hjælp og vejledning til at ændre på de ting, der ikke fungerer så godt i jeres forhold og blive guidet til at styrke de gode sider, så jeres kærlighed kan blomstre.
  • Hvorfor ikke prøve et Årstidshoroskop? Det gælder for 3 måneder og giver dig et grundtigt indblik i de hændelser du kan støde på inde for den nærmeste periode.

 Besøg Horoskoper.nets shop her.

 

Vi ønsker dig god fornøjelse med at udforske astrologien her på Horoskoper.net.