Annonce

Månen

Månen

MånenMånen er solens modsætning. Hvor Solen oplyser dagen, oplyser Månen natten. Hvor Solen er maskulin og udadvendt, er Månen feminin og indadskuende. Månen er yin til Solens yang.

Månen repræsenterer din feminine side – uanset om du er mand eller kvinde.

Dette inkluderer instinkter, behov, følelser, omsorg, hukommelse, familien og din mor eller andre vigtige kvindelige figurer.

Selvom Solens diameter er hele 400 gange større end Månens, ser Solen og Månen ud til at have nogenlunde samme størrelse fra Jorden. Dette er naturligvis fordi, at Månen er meget tættere på Jorden end Solen er.

I astrologien symboliserer dét, at de ser ud til at have samme størrelse, at Månen på mange måder er lige så vigtig et himmellegeme som Solen er.

 

Månen er dit indvendige jeg

Månen siges at repræsentere perioden fra undfangelsen og ind til den tidlige barndom.

I løbet af denne tid bliver visse ubevidste adfærdsmønstre dannet dels på baggrund af dine personlige karakteristika, og dels på grund af de påvirkninger du får fra blandt andet din familie.

Du vil instinktivt tilpasse dig de omgivelser du er i, for på den måde at optimere sandsynligheden for at få dine her-og-nu behov dækket.

Månen siger derfor ikke noget om hvordan du faktisk reagerer, da disse reaktioner er tillærte. Men Månen siger noget om dine instinktive reaktioner, og om dine evner til at tilpasse dig til diverse situationer.

Din Måne siger også noget om de følelsesmæssige behov du har, og hvordan disse behov kommer til udtryk, og hvordan du søger at opfylde dem kan aflæses af Månens placering i dit fødselshoroskop.

 

Månen og din mor

Månen repræsenterer moderen og babyen i os alle. Hvordan du oplever din mor kan ses ud fra hvilket tegn og hus din Måne står i.

Hvordan ens mor er i barndommen har stor betydning for hvordan man vokser op.

Hendes handlinger kan skabe fundamentet til et helstøbt menneske med en indgroet følelse af sikkerhed og tilfredshed, og de kan skabe det modsatte; et menneske, der føler sig tomt, ufuldendt og usikker med en række af potentielle psykiske og fysiske konsekvenser til følge.

Månen er dog ikke det eneste element der siger noget om din mor. MC/IC-aksen (også kaldet meridianen) og alle planeter i 10. og 4. hus siger noget om dem der har ydet dig omsorg i din barndom, og derudover kan alle planeter i Vædderen også give yderligere information.

Det vil derfor være fejlagtigt kun at se på Månen, når du ønsker at se på din tidlige barndom og dit forhold til din mor.

Husk slutteilgt på, at ‘din mor’ kan dog også være udtryk for andre vigtige kvindelige figurer i din barndom, som var ansvarlige for dit følelsesmæssige velbefindende.