Annonce

Par med kvindelig Skytte

Par med kvindelig Skytte

Er du Skytte?Den kvindelige Skytte er allermest levende, når hun er forelsket. Hendes ildtegn fornægter sig ikke, og hun tiltrækkes af spænding, lidenskab og det eventyr, en kærlighedshistorie er.

Netop fordi Skytten kendetegnes af optimisme og positivitet, er den kvindelige Skytte overbevist om, at dette er den største kærlighed, noget menneske nogensinde har følt. Hun simpelthen lyser af lykke og energi.

Den kvindelige Skytte er en fri sjæl

Men husk, at Skytten elsker sin frihed. Den kvindelige Skytte drømmer ikke straks om at slå sig ned med sin udkårne, hun er simpelthen tiltrukket af spillet. Hun tager ikke kærlighed så alvorligt som andre kvinder gør det – for hende er kærligheden bare en del af livet, ikke et slutmål i livet. Og hvis hun keder sig eller ikke er lykkelig, affinder hun sig ikke med noget – hun går bare.

Skytten er jo glad for udendørsliv og rejser, og hvis den kvindelige Skytte finder en mandlig partner, der holder af det samme, er kærligheden blot en ekstra bonus i forhold til de fælles aktiviteter.

Sex er en oplevelse

Den kvindelige Skytte er impulsiv og oplevelsessøgende, og derfor har hun tit en række tidlige sexerfaringer af den eksotiske slags. Det er typisk den kvindelige Skytte, der har haft en vild nat med en fremmed på et tog i udlandet, eller som kommer hjem fra en tropeø med andre og mere hede minder end blot varme strande og kolde drinks.

Fordi hun ikke bryder sig om at blive holdt nede, at være bundet til noget eller nogen, opfatter hun hver kærlighedsaffære som en naturlig del af livet og hendes personlige udvikling. Du skal derfor ikke regne med, at hun er særligt forstående, hvis du giver udtryk for, at hun har såret dig, når hun bevæger sig videre i livet – hun vil simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor du er ked af det.

Den kvindelige Skytte som partner

Hun flirter gerne, og mænd er tiltrukket af hendes charmerende og sorgløse personlighed. Men det betyder ikke, at hun ikke er loyal. Når hun bliver sådan rigtigt forelsket, gifter hun sig gerne af kærlighed og uden hensyntagen til andre ting som penge, status eller praktiske forhold.

Den kvindelige Skyttes perfekte partner har humor lige som hun, og hvis du vil danne par med en kvindelig Skytte, sørger du for, at jeres forhold byder på eventyr nok for hende. Hun kan lide mænd, der er romantiske (uden at være klyngende), intelligente, intellektuelt stimulerende og berejste. Hvad hun bestemt ikke kan lide: dramatiske forhold med jalousianfald og store følelsesmæssige udsving.

Hun er livsnyder og prøver også at sikre, at andre har det godt. Derfor er hun dejlig at være sammen med, hvis du sætter pris på en positiv, morsom og intelligent kvinde, der oftest er i højt humør. Hvis du kan blive ved med at stimulere hende og lade hende være den, hun er, bliver hun en fantastisk partner – romantisk, optimistisk og sjov at være sammen med.